Om

Mette Valentin
  • Navn:
  • Mette Valentin
  • Parti:
  • Socialistisk Folkeparti, SF
  • Tlf:
  • 29418429
Mettes blog
29
mar

SF stiller spørgsmålstegn ved lukningen af afd. P502 på OUH

kl. 22:36 // Sundhed, Sygehuse, pressemeddelelse, psykiatri

 

SF er dybt betænkelige ved udsigten til, at man som et led i besparelserne indenfor psykiatrien vil lukke den unikke indsats på afd. P502 på OUH ned.

”Vi frygter, at et antal patienter hermed efterlades uden den indsats, som er målrettet deres unikke problemkompleks.
Vi vil derfor iværksætte en undersøgelse af, hvorvidt det er hensigtsmæssigt og både menneskeligt og fagligt forsvarligt at vælge at lade varslede besparelser ramme netop denne unikke indsats.” udtaler Mette Valentin (Medlem af social og psykiatriudvalget i Danske Regioner og gruppefmd. for SF i regionsrådet i region syddanmark)

SF kæmper for at sikre særligt udsatte grupper tryghed og kvalitet i den hjælp, de modtager fra samfundet af. Den planlagte besparelse er en svækkelse af regionens tilbud indenfor det psykiatriske område, og vi har derfor iværksat en undersøgelse af, hvorvidt denne beslutning reelt er truffet med skyldig hensyntagen til såvel menneskelige som faglige aspekter. Vi ønsker at se en evaluering af den indsats, der har fundet sted de 2 år projektet har kørt og vil herudover kræve at få fremlagt de overvejelser og begrundelser, der har ført frem til beslutningen om, at det netop er her der skal spares.

”Disse besparelser må kunne findes et andet sted, hvor besparelserne ikke medfører, at en patientgruppe mister en helt unik indsats som de rettelig har behov for. Patienterne må aldrig lades i stikken og være dem, der bøder for uventede besparelser. Det kan vi ganske enkelt ikke acceptere” Siger Finn Hansen (Medlem af psykiatriudvalget for SF i regionsrådet)

Vi kræver at få belyst, hvilken effekt indsatsen på P502 har haft ifht antal patienter, og hvor stor besparelsen reelt er, og vi vil herudover have svar på, hvorvidt man har tænkt sig at fortsætte indsatsen andetsteds i regionen, og i såfald hvor og hvordan. Endeligt vil vi udbede os svar på, hvorvidt man har indtænkt, hvilke konsekvenser en lukning vil få for de berørte patienter.

SF gruppen minus Torben

Indlægget er udsendt som  Pressemeddelelse Mandag 29. marts 2010

3 kommentarer


Som tidliger patient på P502 kan det kun glæde mig, at der er nogle politikker i regionsrådet der er deres ansvar bevidst. Det er helt rigtig, som det fremføres i denne artikel, det behandlingstilbud regionsrådet lukker pr. 1 maj 2010 er helt unikt. Det unikke ved behandlingen er den miljøterpeutiske tilgang. Uden den var vi mange der nok ikke ville være i live i dag. Det hedder så godt nok at man stadig opretholder et behandlingstilbud til personlighedsforstyrrede, men ved at flytte patienterne fra hinanden, smadres dette unikke miljø, der er den vigtigste bestandt del i behandlingen. Jeg håber inderligt, at regionsrådet vil følge SF’s opfordring – find pengene et andet sted!

Christian Emil Erlandsen 31/03/2010 kl. 09:58

Vi mangler stadigvæk svar på denne problemstilling – en bagatel på 3.2 milliarder kroner.

http://www.jv.dk/artikel/695464:Regionalt–Milliard-hul-i-Syddanmarks-sygehusplan

jens 7/04/2010 kl. 08:49

Er det således, at sygehusene sparer på personalet, fordi de hele tiden bruger alle pengene på den nyeste og dyreste medicin ?

Niels Erik Søndergård 19/04/2010 kl. 07:52

Kom med din kommentar

Name:
E-mail:
Web:
Til:

Hold venligst en pæn tone.
Har du læst retningslinjerne for bloggen?

Seneste kommentarer

  • henrik skov kristensen: Kære Mette det er lidt forstemmende, at du som fremtrædende regionspolitiker og leder af...
  • Mette Valentin: Kære Peter Der er flere muligheder for at sikre at I opnår et trygt svangre – og...
  • Peter: Hvordan tror du man føler det, når kæresten/konen bliver placeret i Aabenraa og man selv er i f.eks....
  • Mette Valentin: Kære Niels Erik Tak for din kommentar og dine spørgsmål :) Socialdemokratene og Socialistisk...
  • Niels Erik Søndergård: Mette Valentins ovenstående betragtninger er rigtige, men den herskende...