Om
- Navn:
- Mette Valentin
- Parti:
- Socialistisk Folkeparti, SF
- Tlf:
- 29418429
Mette anbefaler
- Log ind
- Politikerprofil (Tekst og billeder)
- SF
- Socialistisk Folkeparti SF´s officielle hjemmeside
- Tv portræt (TV2 Fyn – Oktober 2009)
- Valentins Hjerterum Min webblog
jul
Autentisk funderet og langsigtet udkantspolitik – Tak!
kl. 11:07 // Fremtiden, Kollektiv trafik, Regional Udvikling, Regionerne, SF, UdkantspolitikUdkantspolitik der virker er ikke besparelser, tværtimod
Der tales meget om ”udkantspolitik”, og der gøres på et politisk plan mange – sikkert velmenende, men set med mine øjne knapt så langsigtede ting, for at vise, at man skam tænker på udkantsdanmark, og at man gør noget ”for at sikre vækst, udvikling og lys i vinduerne” som det så flot hedder.
Senest har vi set eksemplet med de administrative borgercentre, hvor regeringen som med udflytningen af SKAT til Ringkøbing, har valgt at placere disse centre decentralt – udenfor de største byer. Begrundelsen er igen, igen udkantspolitik, men i min optik er den form for udkantspolitik helt forfejlet. Man blander simpelthen æbler og pærer her, og tilsidesætter helt de åbenlyse fordele og den sunde fornuft der netop er i at placere de administrative borgercentre i større byer. Der er nemlig ting der hører bedst hjemme i større byer og andre ting der hører bedst hjemme i mindre byer.
Det handler jo ikke om at flytte storbyen ud på landet/ til de mindre byer, eller om at lave sattelitter af storbyerne. Det handler jo derimod om at skabe muligheder for opblomstring og vækst på udkantsområdernes præmisser og med afsæt i de ting vi empirisk ved er det, der skaber og vedligeholder liv, vækst og udvikling her. Det er f.eks. de små lokale skoler, det lokale frivillige foreningsliv, de små lokale handlende, miljøet og naturen i området og det er store som små erhvervsdrivende og endeligt er det ikke mindst den kollektive trafik. Det er her der i min optik skal sættes ind og bruges ressourcer på at sikre udvikling og vækst i udkantsområderne. Det er muligt hvis man vil, men det koster noget. Og her har vi hele humlen bag hvorfor regeringen ikke gør det, der er empirisk bevist det rigtige at gøre.
Placeringen af de administrative borgercentre, udflytningen af SKAT og andre udkantspolitiske manøvrer fra regeringen er nemlig i virkeligheden slet ikke ”udkantspolitik”. Det er i virkeligheden forringelser, besparelser og nedskæringer som led i regeringens stadigt fremadskridende demontering af velfærdssamfundet, for stedse. De administrative borgercentre er i sig selv en forringelse af indsatsen i kommunerne og vil på sigt medføre et langt større bureaukrati og tidsspilde i sagsbehandlingen. Det skyldes igen en rigid og mistroiske social – og beskæftigelsespolitik, hvor kontrol og sanktioner fylder langt mere end den konkrete hjælp.
Jeg ser på udkantsproblematikken på en anden måde. For mig er landsbyer og udkantsområder steder med særlige muligheder for at sikre at det danske samfund er mangfoldigt. Det er lokale fællesskaber, hvor der er plads til kulturer og traditioner i naturlig udvikling, hvor større og mindre grupper af borgere tager socialt ansvar og engagerer sig, Jeg ser også udkantsdanmark som et muligt værn mod den snigende forråelse og jeg-centrerethed der breder sig. Som et muligt værn mod de stigende komplekse sociale problemer i samfundet.. Men det kræver politisk vilje til at prioritere ressourcer der understøtter de autentiske langsigtede parametre, for at en mindre by/ landsby kan blomstre og udvikle sig. Det er f.eks. de små lokale skoler – handels – og foreningsliv – tiltrækning af relevant erhvervsliv, velfungerende kollektiv trafik og udvikling af grønne jobs/ ventures både i industrien og indenfor turisme/ service. En udvikling som tager afsæt i de unikke og faktiske lokale forhold og ressourcer. Alt sammen på udkantsdanmarks præmisser. Der er nemlig meget rigtigt i det gamle ordsprog om at ”Den der har skoen på, ved bedst selv hvor den trykker” Det er udkantsdanmark der kan og skal skabe vækst og udvikling, og det er det vi skal sikre politisk i kommuner, regioner og i folketinget ikke mindst, bliver muligt, både nu og her og på sigt.
Det er i min optik udkantspolitik som vil gøre en holdbar forskel, og vende udviklingen i en langsigtet og frugtbar retning
4 kommentarer
Hej Mette,
hvis man virkelig vil hjælpe områder i Region Syddanmark som af geografiske grunde ar det svært, ville det være en rigtig god ide, at lave en broforbindelse fra Fåborg området til nordspidsen af Ærø og så videre over til Als.
Det ville binde Region Syddanmark langt bedre sammen og ville, sammen med en Kategat forbindelse være med til at tage presset af Trekantsområdet.
Jeg ved godt det ligger udenfor regionsrådets domæne, men hvis alle politikere arbejder for det, er det ikke umuligt.
Kære Per
Jer er fuldstændigt enig med dig i, at hvis man virkeligt VIL hjælpe yderområder/ lavt befolkede mindre byer og landsbyer, så er sammenhængen altafgørende! Det er også derfor det er så helt og aldeles nødvendigt at sikre en velfungerende kollektiv trafik, en fornuftig og fremtidssikret trafikafvikling (også i trekantområdet) og at de små byer og landsbyer ikke kobles fra men på udviklingen!
Det er ikke mindst afgørende at denne udvikling bliver bæredygtig og at vi finder nye løsninger og udvikler nyt know how også på transport og trafik området, både her i regionen, i landet, i europa og globalt!
De bedste hilsner fra
Mette
Mette Valentins ovenstående betragtninger er rigtige, men den herskende centraliseringspolitik er også Socialdemokraternes politik, når de er i regering.
Hvis SF kommer i regering med socialdemokraterne, hvor står SF så ?
Centraliseringen er en del af globaliseringen, som SF er ved at indstille sig på.
Kære Niels Erik
Tak for din kommentar og dine spørgsmål
Socialdemokratene og Socialistisk Folkeparti er som Venstre og De konservative 2 forskellige partier, som til trods for et regeringssamarbejde har – og fortsat i stadigt stigende grad – vil have, selvstændige politiske mål, visioner og politikker. Det er også tilfældet omkring udkantsproblematikken. I SF har vi netop laceret vores nye bypolitiske udspil som skal ses og forståes i sammenhæng med den udkantspolitik vi står for, hvor vi netop til forskel fra socialdemokraterne er decentralt indstillede. Vi er dog enige med dem i at der skal bruges ressourcer og sættes ind overfor udkantsproblematikken og i det hele taget på at tge fat i vores indretning i samfundet (Hvordan vi bruger det) rent geografisk, både nationalt og globalt. Og her kommer så vores globalisering ind, for vi er ikke en lukket landsby her i danmark, i europa eller i den vestlige verden. Vi er én stor og mangfoldig verdensbefolkning på en fælles biologisk og meget forsømt klode, hvor klimaet truer med at ødelægge civilisationen som vi kender den, allerede i dette århundrede! Det vil ske, med mindre vi finder ud af at tage situationen alvorligt, beslutter at stå sammen og i fællesskab løse de udfordringer der tordner sig op, fordi vi ikke har taget og ikke tager vores klimaforandringer tilstrækkeligt seriøst! Det er globalisering som jeg ser det ifht SF – og det er klart det er noget vi går ind for!
Du kan evt læse både SF´s bypolitiske udspil og S-SF ´s fælles udspil om udkantspolitik på http:// http://www.sf.dk
De bedste hilsner fra Mette
Kom med din kommentar
Seneste indlæg
- “Fødeplanen er mange planer samlet i én plan”
04.09.2010 - SF og budgettet
24.08.2010 - Min drøm om fremtidens “Folkets skole”
21.08.2010 - Vores udfordringer er hele verdens udfordringer – og vice versa
15.08.2010 - Autentisk funderet og langsigtet udkantspolitik – Tak!
28.07.2010
Seneste kommentarer
- henrik skov kristensen: Kære Mette det er lidt forstemmende, at du som fremtrædende regionspolitiker og leder af...
- Mette Valentin: Kære Peter Der er flere muligheder for at sikre at I opnår et trygt svangre – og...
- Peter: Hvordan tror du man føler det, når kæresten/konen bliver placeret i Aabenraa og man selv er i f.eks....
- Mette Valentin: Kære Niels Erik Tak for din kommentar og dine spørgsmål
Socialdemokratene og Socialistisk... - Niels Erik Søndergård: Mette Valentins ovenstående betragtninger er rigtige, men den herskende...


Abonnér på denne blog