Om

Mette Valentin
  • Navn:
  • Mette Valentin
  • Parti:
  • Socialistisk Folkeparti, SF
  • Tlf:
  • 29418429
Mettes blog

Arkiv for ' 2010 februar'

19
feb

En ond spiral

kl. 16:10 // Privatisering, SF, Sundhed

Debatindlæg i Fyens Stiftstidende, tirsdag 16. februar 2010

Regeringens plan om at privatisere vores sundhedsvæsen er kommet langt, vi ser det aktuelt meget tydeligt på hjertespecialeområdet, hvor Hjertecenter Varde konkurrerer med OUH om patienterne, til stor skade for den fremtidige forankring og sikring af indsatsen for ALLE borgere!

Når der visiteres til Hjertecenteret fremfor til vores universitetshospital, betaler regionen stadigvæk regningen, og samtidigt mister OUH en ressourcetildeling som kunne forankre indsatsen her. Det er en decideret ond spiral der på denne måde er sat i gang, en spiral som, såfremt der ikke gøres noget aktivt ved det, vil medføre at hjertespecialet ikke længere er forankret i offentligt regi, men derimod er kommet på private hænder!

Det betyder igen, at den ekspertise, forskning, behandling og uddannelse der burde finde sted og sikres i vores offentlige sundhedsvæsen ikke er tilstede længere på hjerteområdet. Det bliver derimod over tid, op til det private hjertecenter at fastsætte både pris, uddannelsesnivau, behandling, forskning og ikke mindst den fri og lige adgang for alle patienter.

Vi må og skal gøre alt hvad vi kan for at standse denne udvikling, for vores sundhedsvæsen skal altså ikke være omdrejningspunkt for konkurrence i stil med det private erhvervsliv, det skal derimod være et fælles projekt som sikrer fri og lige adgang for alle, både her og nu og på længere sigt!

Jeg betvivler på ingen måde hjertecenterets ekspertise og velvilje, men jeg tillader mig derimod at stille spørgsmålstegn ved, om den fri og lige adgang sikres på sigt, om uddannelses og forskningsniveauet bevares på et højt plan og ikke mindst om ikke det pr definition må blive dyrere at forankre indsatsen privat, idet det private sundhedsvæsen netop skal tjene penge på deres virksomhed, i modsætning til det offentlige, hvor fokus ikke er penge og profit men derimod netop en fri og lige adgang til et højt kvalificeret tilbud for ALLE, uanset indkomst, herkomst og andre parametre.

Seneste kommentarer

  • henrik skov kristensen: Kære Mette det er lidt forstemmende, at du som fremtrædende regionspolitiker og leder af...
  • Mette Valentin: Kære Peter Der er flere muligheder for at sikre at I opnår et trygt svangre – og...
  • Peter: Hvordan tror du man føler det, når kæresten/konen bliver placeret i Aabenraa og man selv er i f.eks....
  • Mette Valentin: Kære Niels Erik Tak for din kommentar og dine spørgsmål :) Socialdemokratene og Socialistisk...
  • Niels Erik Søndergård: Mette Valentins ovenstående betragtninger er rigtige, men den herskende...