Mit første ½ år som folkevalgt politiker i regionsrådet i region syddanmark, er nu gået, og det er blevet tid til et tilbageblik. Det har været en særdeles hektisk, lærerig og skelsættende tid, helt fra det hele startede ”for alvor”, til nu, hvor jeg er et helt andet sted.
Her er – i store træk – hvad der skete fra jeg i foråret 2008 engagerede mig i at få etableret en lokal naturlegeplads, til jeg nu – 2 år senere – er regionsrådsmedlem og gruppeformand for SF i region syddanmark 

For lidt over 2 år siden, i foråret 2008, engagerede jeg mig aktivt i politik, både lokalt på Østfyn hvor jeg og min familie bor og i SF, som jeg meldte mig ind i, i efteråret 2007.

Det hele startede med at jeg havde en vision om en naturlegeplads i tilknytning til det unikke og meget bjergtagende naturområde ”Bondemosen”, tæt ved det hus som vores familie flyttede ind i, for 3 år siden. Jeg kastede mig ind i kampen, fik startet en borgergruppe, sat kommunen i gang og så gik det slag i slag, med møder og planlægning, søgning af puljer og tilskud, valg af entreprenør osv. Der blev 1 år senere åbnet en skøn naturlegeplads lige op af Bondemosen, med gode muligheder for udvidelser og udbygning af naturformidling, historie, flora og fauna i området.

I mellemtiden var mit organisatoriske engagement, mit social – og sundhedspolitiske baggrundsgruppe arbejde m.m. i SF, kulmineret i, at jeg havde sagt ja til at stille op til regionsrådsvalget i region syddanmark, i efteråret 2009. Samme dato som legepladsen havde sin officielle åbning, 1. april 2009, forelå urafstemningsresultatet, som til min meget store overraskelse viste at jeg havde vundet urafstemningen, og altså var SF´s spidskandidat til regionsrådsvalget i region syddanmark. Der gik lige et par uger før den helt sank ind. Det var stort, meget stort….!

Den første ”rigtige” tale jeg blev kastet ud i at holde, var til SF Fyns grundlovsarrangement i 2009. Det holdes hvert år i den Gl. Krohave i Vissenbjerg, med talere og godtfolk fra hele Fyn. Jeg kan næsten stadigvæk mærke hvor nervøs jeg var, og hånden på hjertet – Det stod ret klart for mig, at det her var der afgjort noget jeg skulle lære. Så jeg sprang ud i det, og selvom det ikke blev en tale som vil overgå til historiebøgerne så gik det såmænd OK. Særligt set i lyset af hvordan jeg havde frygtet det ville gå

Op mod sommerferien begyndte de organisatoriske brikker at falde på plads, og da vi ramte september, gik valgkampen i gang. Endnu en ny scene. Endnu et ukendt landskab. Men det var spændende, dragende, udmattende, opløftende, forfærdeligt og intet mindre end fedt! En rutchebanetur af den slags man aldrig glemmer, den slags der præger én. Jeg nåede undervejs at blive mere vant til at være på TV, i radioen og i avisen, at medierne har – og følger – deres egen dagsorden og skriver det de vil. Jeg lærte også at meget af det der siges om politik, i en vis udstrækning, desværre har sin rigtighed.

Hvad der nok er vigtigst af alt, fandt jeg ud af at jeg kan li´ det – politik. Det er en verden jeg godt kan forlige mig med 

17. november sluttede valgkampen af med at der skulle stemmes, og så skulle jeg ellers være i regionshuset i Vejle hele aftenen, hvor pressen også var til stede, og interviewede os politikere som aftenen og valgresultaterne skred fremad. Vi havde indgået valgforbund med socialdemokraterne og håbede meget på at fremgangen til oppositionen i meningsmålingerne ville slå så kraftigt igennem, at vi kunne danne et flertal, og dermed sætte en helt ny kurs for region syddanmark.

Men sådan gik det som bekendt desværre ikke. Selvom vi fik historisk fremgang i SF og gik fra 2 til 6 mandater, kunne vi sammen med socialdemokraterne kun mønstre 18 mandater, og da de øvrige partier var i valgforbund, konstituerede de sig sammen i en borgerlig flertalsgruppe. En konstituering som vi i oppositionen efterfølgende tilsluttede os m.h.p. at opnå størst mulig indflydelse og bredde i det politiske arbejde. Det var en bittersød sejr. Men det VAR og ER en sejr at SF gik så meget frem. Det kan ingen tage fra os, trods alt.

I december og januar forhandlede jeg som formand for SF gruppen, konstitueringen på plads og 25. januar kunne vi endeligt konstituere i regionsrådssalen, og arbejdet var således skudt i gang. En del repræsentative og sociale arrangementer havde sikret at vi allerede kendte hinanden i store træk, på kryds og tværs i salen, men rent politisk skulle vi alle lære på ny, viste det sig.
I SF gruppen skulle vi som 6 spritnye førstegangs regionspolitikere samtidigt lære i det hele taget at være det. Vi skulle også lære hinanden (bedre) at kende og oveni det hele få det alt sammen til at gå op i en højere enhed med vores civil – og privatliv. Det er nu lykkedes meget godt.

Det var rigtigt godt at vi nåede at blive færdige og fik konstitueret i slutningen af januar. 1. februar nedkom jeg nemlig med mit 5. barn, en smuk og velskabt lille dreng, som hedder Benjamin.

Benjamin kom med til sit første møde (I videnskabsetisk komité) da han var præcis en uge gammel. Han har siden deltaget i en del møder og lignende, men er dog så småt begyndt af og til at blive passet, når jeg er til møder/ arrangementer.

Der var temmelig meget i starten, hvor der bl.a. var flere arrangementer som indbefattede overnatning og forplejning – Her var han selvfølgeligt også med 

Tiden går hurtigt og der sker mange ting, stort set hele tiden, i politik.  Jeg skriver også – stadigvæk – en del debatindlæg/ synspunkter, jeg skriver indlæg på mine 2 blogs (http://www.valentinshjerterum.wordpress.com &  http://blog.regionsyddanmark.dk/mettepaabloggen og så er jeg aktiv på flere sociale medier og debatsider, bl.a Facebook og Twitter.

Det daglige arbejde i gruppen, i regionsrådet, i udvalgene og så videre tager en del tid. De første mange møder har haft karakter af information og overlevering fra sidste valgperiode, og først for nyligt er arbejder for alvor sat i gang. Det er rigtigt spændende.Der er også en del transporttid som regionspolitiker. Det er et stort område, og vi bor meget spredt, så vi må alle flytte os, for at mødes. Vi kommer altså en pæn del rundt omkring i regionen, men det er også i sig selv både spændende og lærerigt!

Man møder rigtig mange nye mennesker på tværs af partier, administrative og organisatoriske led osv. Men det er ikke kun til regionsrådsmøder og udvalgsposter vi rejser rundt i regionen. Det er næsten dagligt, at der dumper en invitation til et arrangement, en konference, generalforsamling etc ind i indbakken eller pr snailmail til min postkasse. Det er også hverdag at pressen ringer for at spørge om alskens mulige og umulige, relevante og irrelevante ting. Herudover har man selvfølgeligt en del kontakt til andre politikere, samarbejde med de andre gruppeformænd og partier, og tæt kontakt til sit parti, naturligvis.

Jeg er også så heldig at være en af de regionsrødder som har fået sæde i et udvalg i Danske Regioner. Her sidder jeg i Social – og Psykiatriudvalget. Det er super spændende og meget tilfredsstillende, både personligt, politisk og fagligt, så det er hele tre ting på én gang  Det er ikke så ringe endda …

Jeg (og vi – i SF gruppen) har opnået at få nogle politiske resultater og synlighed i regionsrådet allerede. Vi har sat udkantsproblematikken, uddannelsesinstitutionerne i yderområderne og unges adgang til uddannelse på dagsorden, Vi har skabt synlighed og fokus på psykiatrien, vist at vi kæmper for de svageste og udsatte borgere, og vi har markeret at der er nye tider med nye folk – vi sætter så afgjort et stærkt og tydeligt præg. Senest har vi i et bredt tværpolitisk samarbejde været med til at beslutte og prioritere ekstraordinære anlægsinvesteringer for 992 mio kr – heraf ca 400 mio. til psykiatrien. Det er jo god SF politik Vi har netop afholdt det sidste regionsrådsmøde inden sommerpausen.  Et møde hvor et smalt flertal besluttede at bevare Vestbanen, hvor vi i fuld enighed afsendte en sidste appel til regeringens ekspertudvalg om akutsygehuset i Svendborg, og endeligt vedtog at vores hidtidige direktør for regional udvikling fremover også er vores administrerende direktør. Mødet sluttede med grill i det fri og hygge inden vi hilste af og ønskede hinanden en rigtig god sommerpause.

Jeg vil, bortset fra deltagelse i en international sundhedskonference i Geneve, 5 dage i Juli, nyde ferien i fulde drag med min familie og samle kræfter til næste etape i regionsrådet i region syddanmark.

Det er mere end rigeligt at tage fat på. Og det gør vi så, i SF – det er klart!

Rigtig god sommer