Der er ingen grund til klapsalver og stående ovationer over resultatet af årets budgetforhandlinger mellem Danske regioner og regeringen, der er over en bred kam varslet effektiviseringer, afdæmpet aktivitet – hvilket vil sige mindre behandling og et rungende fravær af midler til kollektiv trafik og til psykiatrien. Men det kunne – og ville – have gået meget værre hvis ikke der fra rød bloks side i Danske regioner var blevet kæmpet indædt for at undgå f.eks øget brugerbetaling og taksering efter cprnumre hvilket vil sige mindre betaling for flere behandlinger af et cprnummer i et givet budgetår. Det ville i den grad have været en øget ulighed i sundhed der således var blevet lagt op til, men som det lykkedes at afværge.
Men det er nu stadigvæk en temmelig skrabet aftale. Samfundets overskud er nemlig soldet op på skattelettelser og nu skal gildet betales, først og fremmest ved at der skæres drastisk ned på såvel sundhed som velfærd overalt i landet. Endnu engang er det de svageste der rammes hårdest. Det er mildest talt en temmelig kedelig tendens! Vi er ret bekymrede over den udvikling vores samfund er i, under VKO regeringens ledelse. Og der er også en del i denne aftale som bekymrer os.

Vi er f.eks. meget bekymrede for den vanrøgt vi ser af psykiatrien på et nationalt plan, og vil kæmpe for at der tilføres langt flere ressourcer til psykiatrien end tilfældet er i dag. Der tilføres slet ikke noget til psykiatrien i aftalen, det er mildest talt temmelig skidt! Psykiatrien må og skal bringes på niveau med somatikken, og der både må og skal sikres faste midler i form af bloktilskud og DUT midler, akkurat som det er tilfældet med somatikken. Vi er glade for at vi i den tværpolitiske aftale her i regionen, om at frigive 1 mia. til anlægsinvesteringer, før sommerpausen, var enige om at tilføre psykiatrien betragtelige anlægsmidler men vi ser også en tydelig underfinansiering på driftssiden som vi ønsker at adressere i dette forum, også i dag. Denne underfinansiering blev f.eks tydelig, i april måned 2010, hvor det med kort varsel blev kundgjort at der skulle justeres i budgettet i psykiatrien på OUH så der i alt skulle findes 20 mio kr i besparelser. Dette betød bl.a sløjfning af et særligt tværdiagnostisk afsnit med en innovativ tilgang til patienter med spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrede (P502) som betød at patienterne oplevede at de i langt højere grad opnåede bedring og varig stabilitet i deres forløb. De fik det kort sagt bedre, hvilket også ekspertudtalelser pegede på. SF kæmpede for at bevare afsnittet, men beslutningen VAR truffet og vi kunne ikke standse det, i denne omgang. Det betyder dog ingenlunde at vi har givet op. Så langt fra! Vi må og skal prioritere tilstrækkelige midler til at sikre høj kvalitet, faglighed, tilfredshed og ikke mindst tryghed i psykiatrien. Der mangler broer mange steder, før vi kan få en psykiatri i verdensklasse, men det vil vi vende tilbage til, længere henne i de kommende konkrete budgetforhandlinger i regionsrådet.

Der lægges også i økonomiaftalen op til at der skal ske en forventningsafstemning i forhold til den dæmpede aktivitet. Det vil altså med andre ord sige at vi skal fortælle befolkningen at nu skal de være mindre syge for vi vil nemlig behandle dem mindre de kommende år. Det må vi jo så håbe at befolkningen er enig i, og at det således er noget vi selv kan styre, det her med hvorvidt vi er/ bliver syge/ behandlingskrævende. Det er i hvertfald det der er besluttet, med denne økonomiaftale, men lur mig om ikke det slet ikke kommer til at holde vand. Jeg kan godt frygte at det sætter en øget aktivitet i det private i gang, særligt set i lyset af behandlingsgarantien og det udvidede frie sygehusvalg.

Vi har sagt det før og vi vil sige det igen og igen. Det er en meget farlig glidebane for vores sundhedsvæsen og for vores velfærdssamfund, privatiseringen af disse kernevelfærdsområder, og det er meget frustrerende at opleve at regeringen på denne måde igen skaber favorable vilkår for de private aktører samtidigt med at tommeskruerne strammes i det offentlige – i fællesskabet!

Selvfølgeligt bliver folk jo syge og får brug for behandling de kommende år – vi har set en stor aktivitetsstigning de seneste år, bl.a. pga. vores stærkt aldrende befolkning og pga vores øgede videns – og behandlingskompetencer. Det vil økonomiaftalen jo næppe ændre på. Vi er nødt til at sikre en tidlig og bredt forankret forebyggende indsats, både på sundheds og velfærdsområdet, før vi reelt får flyttet på antallet af behandlinger. Det er ikke noget man bare kan indføre som en tyv om natten. Det siger jo sig selv. En helt ny undersøgelse fra mødrehjælpen viser f.eks. hvordan man på kort og længere sigt sparer mange ressourcer og sikrer nogle gode liv og skæbner ved at bruge de nødvendige ressourcer på forebyggelse. Det kan simpelthen ikke betale sig at lade være. Sådan er det også indenfor sundhed og andre områder, og vi er af den opfattelse at vi fra regionalt hold bør ligge pres på folketinget for at få ændret på strukturreformens præmisser og vilkår for den forbyggende indsats, der som tingene er nu, ikke hænger sammen fordi der pågår en kontinuerlig kamp om hvem der skal betale mellem de knæsatte kommuner og de udgiftstyngede stækkede regioner. En kamp hvor prisen betales i sidste ende af borgerne. Det kan vi ikke være bekendt!
Vi har sidst men ikke mindst øje for hvad der sker på området for den kollektive trafik, hvor der ikke afsættes yderligere ressourcer som oplægget ser ud lige nu. Vi mener at regionsrådet skal forpligte sig på at sikre kollektiv trafik for uddannelses – og arbejdssøgende overalt i regionen, ligesom der skal lægges pres på folketinget for at ændre på vilkårene for driften af den kollektive trafik, hvor der ligesom på forebyggelsesområdet men i endnu højere grad, pågår en sand abekastning mellem kommuner og regioner fordi der samlet set slet ikke afsættes tilstrækkelige ressourcer og sikres adækvate betingelser. Det er ganske enkelt ikke godt nok!
SF på Christiansborg vil i de kommende forhandlinger om lov om trafikselskaberne stille forslag om at der indskrives nogle ændringer i lovgivningen, som medfører at kommuner og regionen indbetaler et beløb pr indbygger til trafikselskaberne som så har ansvaret for udformning og drift af den kollektive trafik i regioner og kommuner. Det vil løse mange ting. Men den kollektive trafik er stadigvæk og vil fortsat være et område som vi må og skal opprioritere, og sikre bæredygtighed og styrke i de kommende år. Det vil vi fortsat kæmpe for!

I SF vil vi fortsat kæmpe alt vi kan for at minimere og standse den udvikling vi ser i øjeblikket. Vi vil den modsatte vej. Vi vil sikre både sundhed og velfærd for alle, med Fair Løsning gennem Fair Forandring. Også her i Region Syddanmark! Det er nemlig Sund Fornuft!

Vi ser i kølvandet på de store blodbade i kommunerne langt de fleste steder at der står omfattende skolelukninger på dagsorden som et led i de krævede besparelser over de næste mange år. Der er mange steder arbejdet seriøst med at sikre at den strukturændring der hermed finder sted, bliver så fagligt forsvarlig og så lidt skadelig samlet set, som overhovedet praktisk muligt.Det er et meget  beundringsværdigt og svært arbejde vores byrådspolitikere her er ude i, Men det er nødvendigt at gøre det. At skabe mulige løsninger og farbare veje i det meget udfordrende landskab der tegner sig, så det ikke kommer til at gøre mere skade end allerhøjst nødvendigt. Det skylder vi børnene og det skylder vi samfundet.

Men det at vi går aktivt ind og laver planer for at undgå de værste følger af regeringens politik, det betyder jo ikke at vi er enige i at det er den vej udviklingen skal gå, eller at det er med disse planer kampen for fremtidens folkets skole skal ende. Det er en kamp som kun lige er gået i gang, og den er startet helt forkert ud ved at have fundament i besparelser der tenderer deciderede blodbade i kommunerne, pga regeringens uansvarlige politik. Jeg håber at fremtidens folkets skole kommer til at se noget anderledes ud, end det der aktuelt lægges op til.

Min drøm om fremtidens “Folkets skole” er meget kort fortalt en drøm om en mangfoldig og dynamisk skole med fleksible rum og rammer til den dynamiske varierende børnegruppe over tid. En fælles overordnet faglig, pædagogisk, organisatorisk paraply holder her sammen på skolens mangfoldighed af tilbud og sikrer at såvel pædagogiske, sociale og læringsmæssige mål opnåes. Her kan man kanalisere de specifikke ressourcer præcist derhen hvor der aktuelt er brug for det, det faglige niveau bevares højt og folkeskolen kan på den måde både være af høj kvalitet samtidigt med at tilbuddet både kan være mindre skoler, helhedsskoler, familieskoler, ungeskoler, store skoler osv. Dynamisk indrettet og tilrettelagt efter børnegruppens aktuelle behov.

Jeg forestiller mig at børn i skolealderen efter samtale med barnet og forældrene, visiteres til det tilbud i kommunen som man vurderer barnet vil profitere bedst af både pædagisk, socialt og læringsmæssigt. Der skal naturligvis være fri skolebusordning for alle børn, så transport til og fra skoletilbud ikke bliver en hindring.

I min drøm om fremtidens folkets skole er fri – og privatskoler overflødige, fordi folkets skole er blevet mangfoldig, dynamisk og fleksibel på børnenes præmisser, i øjenhøjde med de skolesøgende børn, deres familier og lærerne/ de professionelle på området.

Jeg tror på at vi kan skabe verdens bedste folkeskole, og det vil jeg fortsat kæmpe for at vi kommer til.

De bedste hilsner fra

Mette Valentin (SF)

Nu skal landets kommuner og regioner for alvor til at lære at koge suppe på en sten. I de netop underskrevne aftaler mellem KL og regeringen og DR og regeringen, fremgår det tydeligt og klart, at der, i lyset af den af regeringen fastlagte ramme for de regionale og kommunale udgifter frem mod 2013, er brug for opbremsning i udgifterne, tilpasning af udgifterne, effektivisering, øget privatisering, mindre, forringet service og omsorg samt i forlængelse heraf, en forventningsafstemning i forhold til befolkningen.
Sædvanligvis betyder en forventningsafstemning at BEGGE parter italesætter og konkretiserer deres forventninger, for via forståelse, dialog og kompromis at nå frem til en mere fælles forståelse. Det er jo ikke det der her bliver tale om. Den forventning skal befolkningen ikke have. Der er tale om en pludselig opbremsning med et temmeligt ramponeret køretøj som ikke er blevet vedligeholdt og passet på gennem snart 10 år. Det bliver uden tvivl en meget svær opgave at håndtere for de by-og regionsråd som sidder bag ved rattet – og blodigt – det kan det slet ikke undgå at blive!

Sagt med andre ord, skal der skæres ind til benet og nogle steder næsten helt igennem. Det er oven i købet noget befolkningen helst gerne stiltiende skal acceptere ved, at vi politikere på pædagogisk vis, skal forklare dem, at sådan her MÅ det nødvendigvis være! Det er jo et led i regeringens fantastiske genopretningsplan. Men JEG er ikke enig i den plan. Jeg synes på ingen måder den er fantastisk. Tværtimod. Jeg har i det hele taget ikke mange positive ord til overs for regeringens genopretningsplan. Det er en plan med så meget åbenlys rendyrket omvendt Robin Hood ideologi, at jeg, ved første øjekast, faktisk troede det var en spøg. Men det var ikke en grovkornet spøg, det var – og ER desværre, den dystre virkelighed, ligesom regeringens netop indgåede aftaler med regionerne og kommunerne er det.

De allermest syge, børnene, de ældre, de udsatte, ressourcesvage og pressede borgere betaler som følge af aftalen, den højeste pris her og nu, oven i købet en helt uacceptabelt høj pris! Men hvad der er værre endnu er, at på sigt betaler vi samtidigt allesammen en langt højere pris endnu, når velfærdsstaten for alvor bukker under i kampen mod minimalstatens indtog. Så har vi tabt, én gang for alle, så er det slut med velfærdssamfundet Danmark og goddag til minimalstaten US Denmark, et samfund med stigende ulighed, privatisering, uroligheder, forråelse og alles kamp mod alle! En udvikling som det vil blive enddog meget svært at ændre på igen! Vi skal jo en helt anden vej!

Jeg mener – og vil fortsat argumentere for, at vi skal ”Vækst´e” os ud af krisen, sætte samfundets hjul i gang igen og hjælpe dem op der ligger ned, dem som har behov for hjælp og støtte. Vi skal give dem de redskaber der skal til, for at de (igen) kan blive aktive positivt bidragende samfundsborgere. Ikke minimere indsatserne yderligere, men styrke og helhedsorientere dem. Det vil faktisk komme samfundet til gavn, mange gange igen, både menneskeligt og økonomisk! Der er f.eks. også brug for at vi satser benhårdt på at børn og unge får en ordentlig folkeskolelærdom med sig, både socialt og bogligt, og at de efterfølgende får adgang til relevant uddannelse. Vi skal bl.a. knokle for at skabe praktikpladser, lærepladser og arbejdspladser, overalt i landet, og for at udvikle verdens førende velfærdsteknologi og ”Know How”. Vi – Staten, Regionerne og Kommunerne – skal fremtidssikre og styrke vores sundhedsvæsen på alle niveauer og sidst, men ikke mindst, skabe, sikre og udvikle vores samarbejde, i stedet for at modarbejde hinanden. Velfærdssamfundets og sundhedsvæsenets bærende søjler skal ikke være genstand en indbyrdes kamp, vi skal i stedet sikre vores stærke offentlige sundhedsvæsen og velfærdssystem SAMMEN, i fællesskab. For fællesskabet og for fremtidens skyld!

Men det er jo desværre ikke just lige dét ”Genopretningsplanen” og økonomiaftalerne ligger op til, tværtimod!Det her er jo ikke en løsning, men derimod en decideret bombe under velfærden – og nej, det er slet ikke FAIR overfor befolkningen. Det er faktisk direkte uanstændigt!

Det er kommet frem at “Strandvænget” skal finde 20 mio kr som er brugt for meget i forbindelse med genopretningen ovenpå de skandaløse forhold som blev afsløret i 2007.

SF gruppen har derfor udbedt administrationen om svar på en række spørgsmål om “Strandvængets” økonomi, og i den forbindelse udsendt denne pressemeddelelse:

“SF kræver undersøgelse af Strandvængets økonomi”

Det er netop kommet frem at der skal findes besparelser for 20 mio. på institutionen “Strandvænget” i Nyborg, det svarer til ca. 50 fuldtidsstillinger!
Årsagen er iflg. pressemeddelelsen fra administrationen, et merforbrug som er opstået i forbindelse med at få stedet på ret køl efter de skandaløse forhold der blev afsløret på institutionen i 2007.

SF kræver en redegørelse for hvordan det kunne ske, og en undersøgelse af ”Strandvængets” økonomi fra 2007 – 2010.
SF´s gruppeformand Mette Valentin siger: ”Det er utroligt vigtigt at vi i særlig høj grad værner om samfundets allermest svage, udsatte og tavse grupper, de der ganske enkelt ikke kan kæmpe selv, og sådan en målgruppe er der netop tale om her. Det er simpelthen under al kritik at spare på indsatsen her. Et velfærdssamfunds sundhedstilstand kan netop måles på hvordan vi behandler de allermest udsatte og svage borgere, og skal dette være målestokken må vi erkende at velfærdssamfundet ikke bare er i krise, det synger nærmere på allersidste vers. Det er der desværre mange andre tegn i sol stjerne og måne der peger på, herunder ikke mindst regeringens bebudede 0 vækst i regioner og kommuner, en 0 vækst som i praksis er lig med omfattende nedskæringer på den allerede temmelig demonterede velfærd.”

Hun understøttes af SF´s socialudvalgsmedlem i regionsrådet, John Hyrup Jensen, som fortsætter ”De skandaløse forhold der blev afsløret i 2007 var jo et direkte resultat af flere års kulturfornedrelse, magtmisbrug og manglende politisk og almen fokus på det specialiserede sociale område. Et af de mange steder hvor regeringens politik gør det vanskeligt for kommunerne at finansiere brugernes ophold via øgede takster! At ”Strandvænget” har brug for flere ressourcer end der tildeles, taler merforbruget meget tydeligt om. Det må undersøges præcist hvor mange ressourcer der er behov for, for at sikre at beboerne er i trygge varme hænder.

”Situationen på ”Strandvænget” er et eksempel på hvor galt det går når regeringen får held med sin politik. Det hverken kan eller vil vi stiltiende finde os i. Vi vil kæmpe for ordnede forhold, varme hænder og tryghed, også på ”Strandvænget” understreger John Hyrup Jensen og Mette Valentin. ”Derfor kræver SF gruppen nu, at ”Strandvængets” økonomi undersøges til bunds.

Vi har i dag bedt administrationen om at redegøre for hvilke ressourcer der reelt er behov for, for at drive ”Strandvænget” forsvarligt og trygt for såvel beboere som personale. Vi har ydermere udbedt os en redegørelse for i hvilket omfang og hvordan ”Strandvængets” økonomi er blevet kontrolleret og hjulpet af administrationen, siden de skandaløse forhold blev afsløret i 2007. Vi har udbedt os en redegørelse for hvordan de skandaløse forhold er blevet afhjulpet, ud fra hvilke kriterier og med hvilke redskaber. Dette har vi endeligt bedt om, at få sat i relief til de varslede besparelser.

SF vil lægge pres på administrationen, for at der fremadrettet sikres tilstrækkelige ressourcer til at vi kan sikre at beboerne på vores sociale institutioner som minimum lever under velordnede forhold med tryghed og varme hænder som en naturlig del af deres hverdag.”

Vi ser frem til at få svar på vores spørgsmål, idet vi frygter at de varslede besparelser atter vil sætte “Strandvænget” til tælling og medføre at der igen bliver så ringe nogle forhold på stedet, som dem der blev afsløret i 2007.

Det hverken kan eller vil vi acceptere, vi må være på forkant med situationen og sikre at “Strandvængets” beboere ikke endnu engang udsættes for forhold, vilkår og rammer som dem der blev afsløret i 2007. Vi vil kæmpe for at beboerne på vores sociale institutioner lever under velordnede og trygge forhold med varme hænder, omsorg og et personale som har indsigt i og erfaring med at varetage målgruppens behov.