Ingeborgs blog
21
mar

“Lægers bijobberi”

kl. 23:28 // Lægers bijobberi

Så er debatten atter igang om “lægers bijobberi”. Er det godt eller skidt/rigtig forkert? Er det at “tjene to arbejdsgivere” når man både arbejder i det offentlige sundhedsvæsen og på privathospitaler? Er det modstridende at være speciallæge på et sygehus og i sin fritid have en speciallægepraksis? Eller være ansat i det offentlige sundhedsvæsen og i sin ” fritid” arbejde på Give Friklinik i regi af Region Syddanmark? Er det bedre at læger holder ferie og afspadserer i over 2 måneder om året end “tager en ekstra tørn”, når der mangler læger? Nå nej, der opstår problemer med overenskomsten, så en læge, der gerne vil arbejde mere må tage til Norge, Grønland, Saudi Arabien eller andre steder for at arbejde. Er det hensigtsmæssigt for borgere, arbejdsgivere og lægerne selv?

Region Hovedstaden vil nu “have styr på lægers bijobberi” og foretager en registrering. Er det nyt? Har det ikke altid været en del af arbejdsgivers ansvar?

I TV2Fyn avisen har emnet også været berørt og Poul Erik Svendsen (S) gjorde gældende, at en læge ikke kan arbejde i det offentlige for i sin fritid at arbejde på et privathospital= konkurrenceforvridende virksomhed. Hvad mon Poul Erik Svendsen mener om speciallægepraksis i den forbindelse?
Grundlæggende er jeg af den opfattelse, at lægers (så vel som alle andre overenskomstansattes) “vilkår og rettigheder” må være overenskomstbaseret og må aftales fra overenskomst til overenskomst. Det dur ikke, at politiske eller personlige holdninger for/imod blæser i vinden.

Ingen ønsker ventelister men rettidig og kvalificeret behandling. Når der så er mangel på læger og der er læger, der gerne vil løfte opgaverne har vi brug for overenskomster, der understøtter denne virkelighed.

Nogle læger ønsker den retmæssige frihed. Andre ønsker at arbejde. Det er i dag ikke muligt at arbejde i det offentlige sygehusvæsen “i sin fritid” uden det koster rigtig mange kroner for arbejdsgiver. Måske er der her et overenskomstmæssigt udviklingspotentiale for begge parter????

Der er brug for indsatsen fra læger – og vi mangler fortsat læger. Hvad kan vi yderligere gøre?

Rekruttering af udenlandske læger har jo vist sig ikke at være så lige en sag – også økonomisk.

Det er vigtigt at have forskellige og fleksible muligheder da rettidig og kvalificeret behandling skal sikres vore borgere.

Læger brænder for at jobbet i sundhedsvæsenet – ligesom øvrige sundhedsprofessionelle. Det er faktisk en ret enestående drivkraft.

Sundhedsvæsenets organisering fordrer mangfoldighed og fortsat udvikling – ikke begrænsninger. Dette er også en politisk opgave.

Ingeborg Moritz Hansen

1 kommentar


Det er udmærket med eksistensen af private sygehuse, hvis de med deres eksistens kan forøge det samlede behandlingstilbud i sundhedsvæsenet.

Men det er ikke i orden, hvis de private sygehuse drejer sundhedsvæsenet i amerikansk retning med social forskelsbehandling af patienterne.

Det ser underligt og forkert ud, når læger på private sygehuse sidst på eftermidddagen opererer de patienter, de ikke i den normale arbejdstid havde tid til på offentlige sygehuse.

Jeg ser også i dag i Fyens Stiftstidende, at sundhedsdirektør Jens Elkjær mener, at det kan blive svært at styre lønudviklingen på de offentlige sygehuse, hvis der her åbnes op for aflønning af overtidsarbejde.

Øvelsen bør være at sikre, at de private sygehuse supplerer de offentlige sygehuse, men ikke belaster dem. Det kan med god vilje lade sig gøre.

Regionsrådssuppleant for Dansk Folkeparti
Niels Erik Søndergård
n.e.s@mail.tele.dk

Niels Erik Søndergård 19/04/2010 kl. 09:50

Kom med din kommentar

Name:
E-mail:
Web:
Til:

Hold venligst en pæn tone.
Har du læst retningslinjerne for bloggen?

Seneste kommentarer

  • thang may: Tre 3 Thang May Can do Thoi Trang Nam Phu Nu Mang Thai Nen An Gi
  • gia dinh thang may: Be 5 Thang May Can Thoi Trang Nu Phu Nu Mang Thai Nen An Gi
  • Film Streaming VK: We are a group of volunteers and starting a brand new scheme in our community. Your web site...
  • Bad Credit: I want to show my admiration for your generosity supporting visitors who really want help with your...
  • Lynetta Arden: cach lam banh bao chien………R 30;…..