Jeg har netop været i Nyborg til generalforsamling i Danske Regioner. Status: Det går faktisk rigtig godt, og regionernes berettigelse bliver kun endnu tydeligere. Vores hovedopgaver med at behandle patienter, tage os af sindslidende, drive specialiserede institutioner og løfte regionale udviklingsopgaver, løser vi med flotte resultater – både på bundlinjen og ude blandt borgerne.

Vi har vist, at regionerne er kommet for at blive.

Derfor ser jeg også frem til regeringens evaluering af strukturreformen, der ligger klar i slutningen af 2012. Jeg er sikker på, at regeringen vil finde, at regionerne leverer velfærd af høj kvalitet, og samtidig sætte borgerne i centrum – uden at sætte økonomien over styr. Det er klart, at der er områder, der trænger til et gennemsyn. Men regionerne har tydeligt vist, at de i modsætning til kommunerne og staten overholder budgetterne og til stadighed er blevet mere effektive.

Vi har faktisk styr på tingene og på pengene. Derfor har jeg med stille undren fulgt de økonomiske dispositioner i en lang række offentlige selskaber, styrelser og instanser. DSB, Forsvaret, Arbejdsmarkedsstyrelsen, DR, TV2 og Det Kongelige Teater. Der kan der tales om rod i regnskaberne eller styrtdykkede prestigeprojekter.

Senest måtte politiet melde ud, at det nye it-sagsbehandlingssystem kaldet POLSAG nu endeligt er droppet uden nogensinde at have været i funktion. Vel at mærke efter at have kostet skatteyderne 500 millioner kroner. Læg dertil skandalerne fra DSB med IC4-togenes bremseproblemer og Øresundstogenes økonomiske fiasko; Forsvarets Tårnfalk, der aldrig kom op at flyve og Arbejdsmarkedsstyrelsens skrinlagte it-projekt Amanda – af Computerworlds læsere kåret til den værste it-skandale herhjemme. Fælles for alle disse problembørn er, at de styres af statsudpegede bestyrelser eller ledelser.

Den model har vi heldigvis ikke i regionerne. Her kan borgerne fravælge det siddende flertal, hvis vi ikke har gjort det godt nok. Det har altså en konsekvens, når budgetterne skrider. Når skatteyderne skal betale, må de også have ret til at bestemme, hvem der sidder for bordenden.

Og skatteyderne får noget for pengene i regionerne. Der produceres mere end nogensinde, effektiviteten er højere og patienttilfredsheden i top. Vi har overholdt vores aftale med regeringen om at effektivisere driften med to procent årligt.

Jeg har således svært ved at se, at der kan være et alternativ til regionerne. Ifølge CEPOS er vores produktivitet den højeste i det offentlige og vi kan måle os med de fleste private virksomheder. Og når sundhedsminister Astrid Krag på generalforsamlingen opfordrer til, at vi skal have mere kvalitet i behandlingen, vil jeg bare sige: Selvfølgelig. Vi er i fuld gang.

Vi har gjort behandlingen af kræftpatienterne bedre ved hjælp af kræftpakkerne, og vi har styrket behandlingen af patienter med hjertekarsygdomme, for at nævne et par eksempler. Og så har vi indført Den Danske Kvalitetsmodel. Det har været en stor opgave, som medarbejderne på sygehusene har løst meget tilfredsstillende. Med kvalitetsmodellen har vi fået beskrevet vores procedurer på sygehusene i alt fra, hvordan sundhedspersonalet håndterer medicin til, hvordan personalet kommunikerer med patienterne. Det betyder færre fejl og bedre kvalitet.

Det bekræfter, hvad jeg hele tiden har troet på: Regionerne skal være den centrale spiller i det offentlige sygehusvæsen. Og når vi mødes til generalforsamling i 2013 er jeg sikker på, at både resultaterne og regeringens evaluering af Strukturreformen vil vise, at regionerne stadig er de bedste til at løfte både det offentlige sundhedsvæsen og den regionale udvikling.

(Indlæg oprindeligt bragt på Børsen.dk 13.04.2012)

Sidste lørdag var en glædelig dag for alle danske bilister og virksomheder. For da blev snoren klippet og motorvejen indviet mellem Kliplev og Sønderborg.

Motorvejen er noget helt særligt. Ganske vist er den belagt med den samme sorte asfalt og dekoreret med de samme hvide striber, som man kender det fra en hvilken som helst motorvej herhjemme.

Det særlige ved vejen er, at den er færdigbygget halvandet år før tid og til en lavere pris, end hvis den var gennemført på traditionel vis. Og så er den Danmarkshistoriens første OPP-motorvej.

Historien startede i 2003, hvor man i Sønderjylland brændende ønskede sig en motorvej mellem Kliplev og Sønderborg. Men prisen på dengang over én milliard kroner havde amtet ingen mulighed for selv at skaffe. Og regeringen ville ikke være med.
Derfor foreslog jeg, at man prøvede at opføre vejen som et OPP-projekt – noget man har mange års erfaring med i blandt andet Sverige og Storbritannien.

OPP står for offentligt-privat partnerskab og går typisk ud på, at offentlige og private aktører går sammen om at løfte større offentlige anlægsprojekter. I forhold til Sønderjyske Motorvej blev der udviklet en særlig OPP-model, hvor staten først skal betale nu, når motorvejen står færdig.

Det private konsortium, der vandt selve byggeopgaven, har også ansvaret for vejens vedligehold de kommende 26 år, og der er i kontrakten aftalt en fast, årlig pris for opgaven.

Såvel staten som Vejdirektoratet har udtrykt stor tilfredshed med udbuddets gennemførelse. Men det absolut vigtigste er selvfølgelig bilisternes vurdering af det nye stykke motorvej, om ikke de går mere op i, at der er en god infrastruktur, end hvordan den er kommet.

De gode erfaringer med OPP byggeriet af Sønderborg motorvejen har vi i Region Syddanmark tænkt os at tage ved lære af.

Vi er derfor ved at undersøge mulighederne for at bygge et nyt psykiatri-sygehus i Vejle i et offentligt privat partnerskab.

For os drejer det sig ikke om hvem, men hvordan vi får gode rammer for driften af en god service for borgerne.

(Indlæg oprindeligt bragt på Børsen.dk 03.04.2012)

Lars Løkkes rygekabine. Helle Thornings skrivebord. Og ikke mindst Mette Frederiksen der sender begge sine børn i privatskole.

Hver dag er avisspalterne fyldt med historier om toppolitikeres gøren og laden, frem for at fokusere på de vigtige udfordringer vores land står over for.

Det kan ikke passe, at vi midt i en økonomisk krise, hvor job forsvinder, hvor vi får stadigt flere kronisk syge patienter, og hvor vi har milliardunderskud på statsbudgettet, skal bruge tiden på at diskutere personsager.

Men er det så pressens skyld? Næh, det mener jeg faktisk ikke. Skylden ligger ene og alene hos de selvsamme politikere, der har så uendeligt travlt med at fremstå som moralens og hellighedens vogtere.

For selvfølgelig er det en god historie, når man kritiserer en socialdemokrat for ikke at betale sin rygekabine selv samtidig med at Lars Løkke ikke har betalt for sin egen. Og på samme måde er det oplagt at kritisere Mette Frederiksen for at lade sine egne børn gå i privat skole, når hun i 2005 skarpt kritiserede andre forældre med ”overskudsbørn” for at tage børnene ud af folkeskolen. For slet ikke at tale om Helle Thorning, der i sin nytårstale understregede, at alle danskere skulle spare – for så at bruge 40.000 kr. på et designerbord til Statsministeriet.

Men spørgsmålet er bare om det er en politisk opgave at fortælle andre, hvordan man mener de skal opføre sig eller gøre sin egen adfærd eller valg i livet til den eneste sande måde at opføre sig på.

Sagen omkring Mette Frederiksen og privatskoler er for mig et lærerstykke i, hvorfor man som politiker IKKE skal blande sig i andres frie valg. Jeg selv er højskolebarn. Min kone er friskolebarn. Alligevel går vores tre børn i folkeskole. Det har været vores valg. Men jeg er helt med på at andre har et andet syn på den sag. Derfor var jeg også uenig med Mette Frederiksen, da hun i 2006 foreslog at man burde afskaffe alle tilskud til fri og private skoler.

Jeg sætter pris på mine valgmuligheder og har valgt det, der passer min familie bedst. Mine valg er mine, men mine valg behøver ikke at være rigtige for andre forældre.

Jeg laver masser af fejl og gør sikkert ting i mit liv, som andre finder forkerte eller i hvert fald ikke selv kunne finde på at abe efter. Netop derfor skal jeg heller ikke løfte pegefingeren over for andres valg og måder at indrette sig på. For ingen – i hvert fald ikke mig – kan leve op til det fejlfrie liv.

Så drop helligheden, og lad os i stedet komme videre med de vigtige dagsordener. Jeg orker ikke at åbne flere aviser og læse om dobbeltmoral og hykleri.

Jeg vil hellere diskutere, hvordan vi får løst udfordringerne på sundhedsområdet. Skal sundhedsvæsenet være gratis for alle?

På samme måde skal vi have skabt nye job, så vi kan få gjort os alle rigere. Og faktisk tror jeg at befolkningen forventer af sine politikere at de beskæftiger sig med mere seriøse problemer end et hæve sænke bord eller indretningen af et ministerkontor.

(Indlæg oprindeligt bragt på Børsen.dk 11.03.2012)

”Den dansk-tyske region. Vi overskrider grænser”.

Sådan lyder det nye navn og slogan for det dansk-tyske samarbejde, som jeg var med til at præsentere på en fælles regionalkonference først i februar. Navnet suppleres af et logo – en blå-grøn vindmølle – som henviser til en af regionens seks styrkepositioner; bæredygtig energi. Samtidig gik den nye portal www.dinregionsportal.dk i luften, hvor man blandt andet kan læse mere om de mange grænseoverskridende projekter og få et overblik over ledige stillinger i regionen.

Det har været en dejlig oplevelse for mig at fornemme, hvor godt den nye fælles visuelle identitet er blevet modtaget fra alle sider. Et sådant skridt ville have været utænkeligt for bare fem år siden, og jeg er stolt over, at vi sammen har rykket det grænseoverskridende samarbejde op på nye niveauer. Det er der brug for, hvis vi skal sikre nye arbejdspladser, kvalificerede medarbejdere og engagerede borgere i vores fælles region nu og i fremtiden.

Derfor skal vi heller ikke stoppe her. På regionalkonferencen lancerede jeg idéen om en ny vision for det grænseoverskridende samarbejde. Visionen skal gælde frem mod 2020 og være en køreplan for, hvordan vores fælles region skal se ud om otte år. Det giver os mulighed for at lægge mere langsigtede planer og søsætte konkrete aktiviteter, der trækker i samme retning.

En af de idéer, som jeg kunne forestille mig være en del af visionen, er at nedsætte et grænseoverskridende forum af folkevalgte politikere. Et forum, som kan træffe demokratisk funderede beslutninger for borgerne i hele den dansk-tyske region. Hvordan det praktisk skal organiseres, er et spørgsmål for sig. Men det hele begynder med en vision om, at vi vil arbejde for det. Kun på den måde kan det dansk-tyske samarbejde blive ved med at udvikle sig i samme takt og med samme positive ånd, som vi har set de seneste år.

Jeg håber altså, at alle parter på tværs af den dansk-tyske grænse vil bidrage med til en fælles vision frem mod 2020. Vi må nemlig ikke lade den nye visuelle identitet stå alene – den skal bruges aktivt og bakkes op af stærke nytænkende aktiviteter hen over grænsen.

Carl

PS. Du kan se et eksempel på den nye visuelle identitet her. Se også hjemmesiden www.dinregionsportal.dk.

Nogle gange kan sundhedsvæsenet virke som et lukket system med sine egne regler og sin egen logik, som det kan svært for almindelige borgere at gennemskue. Det kan være farligt, for med uvidenhed kan der nemt opstå en forkert opfattelse af, hvad der rent faktisk foregår.

Åbenhed er derfor nøgleordet, hvis vi skal sikre viden og respekt omkring det store arbejde, som regionens sygehuse og sociale institutioner udfører hver dag. Og derfor har vi i Region Syddanmark valgt hvert år at hædre en afdeling eller en institution, som har vist sig særligt gode til at inddrage patienter og borgere i deres arbejde.

31. januar var det så tid for dette års uddeling af Åbenhedsprisen, og jeg havde i år den ære at dele prisen mellem alle tre nominerede, så hvert projekt fik tildelt en check på 83.333 kr. Alle tre projekter er nemlig foregangsmænd for åbenhed, dialog og brugerinddragelse på hvert sit felt. Det drejer sig om:

- Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg, med projektet ”Den svære død”. På hæmodialyseafdelingen i Esbjerg har afdelingen gjort op med det ellers tabubelagte emne, døden, idet der på en inddragende og nyskabende måde skabes plads til mindet om og sorgen over de døde i dagligdagen på afdelingen.

- Sygehus Lillebælt, Kolding, Spiseforstyrrelsesteamet. På børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling inddrager et specielt team nu forældrene som en ressource i behandlingen og giver dem nye redskaber til at hjælpe deres børn. Med den systematiske inddragelse af forældrene bliver der skabt åbenhed og involvering om en ellers tabuiseret sygdom.

- Odense Universitetshospital, Odense, med projektet ”Ekstensiv kirurgi til kvinder med æggestokkræft”. Afdelingen har med succes indført en ny teknik til at operere kvinder med æggestokkræft, så overlevelseschancerne stiger markant. Metoden er nu udbredt til alle store hospitaler i Danmark via en utraditionel vilje til åbenhed omkring teknik, viden og resultater.

Alle tre projekter er fremragende eksempler på, hvordan vi i Region Syddanmark kan leve op til vores vision om åbenhed, dialog og borgerinddragelse. Jeg håber derfor, at alle regionens afdelinger og institutioner vil se anerkendelsen som en motivation til selv at åbne døre og invitere borgerne med i arbejdet på deres felt.

Carl

Engang i marts vil man forhåbentlig kunne høre suset fra den sjællandske akutlægehelikopter over øerne i Det Sydfynske Øhav. Helikopteren står normalt i Ringsted, men om godt en måned vil den også kunne sikre hurtig hjælp til borgere på de sydfynske øer, som er havnet i en akut situation og skal skynde sig til det rette sygehus.

Denne store forbedring i det præhospitale beredskab er kommet i stand, efter at jeg i november 2011 henvendte mig til mine kolleger i Region Hovedstaden og Region Sjælland. De to regioner deler akutlægehelikopteren i Ringsted, men lige før jul fik jeg svar fra de to regionsrådsformænd om, at de er positive over for at stille helikopteren til rådighed for Sydfyn også. Sundhedsministeren støtter også op om ideen, og derfor er nu kun op til fagfolkene at få det praktiske på plads.

Jeg er personligt meget glad for den klare udmelding, som betyder bedre helikopterbetjening af de sydfynske øer. Når øboerne kommer alvorligt til skade eller pludseligt bliver meget syge, har de således større tryghed for, at der hurtigt kan komme en læge frem, og at de hurtigt kan komme på sygehuset.

De to akutlægehelikoptere – i Ringsted og Karup – flyver i dag i en forsøgsordning, men det skal ikke stoppe med den midlertidige ordning. I finansloven for 2012 er der afsat 125 mio. kr. til en landsdækkende akutlægehelikopterordning, og vi vil i regionsrådet selvfølgelig kæmpe for, helikopterne i en sådan ordning bliver placeret sådan, at de sydfynske øer og andre yderområder i Region Syddanmark kan nås inden for 20 minutter.

Samtidig skal vi ikke glemme lægehelikopteren i Nibøl, som siden 2005 har dækket det sønderjyske område. Den aftale vil vi gerne beholde, også efter at en landsdækkende ordning er etableret. På den måde sikrer vi, at alle borgere i Region Syddanmark er dækket ind på bedste vis, når det gælder muligheden for at få kompetent og hurtig lægehjælp i akutte situationer.

Carl

De fleste af os går efterhånden rundt med en smartphone i lommen, hvor vi kan finde information om rejsetider, læse nyheder eller tjekke mails. Men hvorfor ikke også lynhurtigt kunne se, hvor den nærmeste skadestue ligger, og hvor lang ventetiden er?

Det spørgsmål stillede vi os selv i Region Syddanmark for godt fire måneder siden. Og siden har vi arbejdet hårdt for at gøre den gode idé til virkelighed. Løsningen er blevet app’en Akuthjælp, som fra 10. januar kan downloades via App Store eller Android Market.

Det er blevet en rigtig flot app, hvor designet og funktionaliteten er i top. Samtidig har vi udviklet et system, hvor vores dygtige medarbejdere rundt omkring på skadestuerne fremover sørger for at opdatere ventelisterne som en del af deres daglige arbejde.

Jeg synes, at vi kan være stolte af det store udviklingsarbejde, som app’en er et resultat af.

For det første giver app’en syddanske patienter hurtig, grundig og opdateret information om, hvor de skal henvende sig i tilfælde af akut opstået sygdom og skader. Det er en service, som, jeg er sikker på, kommer til at gøre en stor forskel for folk, når de står i en akut situation og har brug for et hurtigt overblik.

For det andet er det vores håb, at det overblik, som app’en giver, får flere borgere til at benytte vores gode skadeklinikker, hvor man kan få hjælp til mindre skader. På den måde kan vi aflaste de større skadestuer og forhåbentlig opnå en generelt kortere ventetid i regionen.

Sidst, men ikke mindst, skal vi ikke være kede af, at vi i Region Syddanmark er de første til at lancere en sådan app med ventetider. Det viser, at initiativ, udvikling og gode idéer ikke kun hører hovedstaden til. Det viser, at Syddanmark er med helt fremme i feltet, når det gælder innovation i sundhedssektoren.

Derfor hjælper vi selvfølgelig gerne andre regioner, hvis de skulle få lyst til at gøre vores gode eksempel efter. Jeg håber, at vi med tiden får hele Danmark med i en fælles app, så borgerne altid har den nyeste information om deres sundhedsvæsen lige ved hånden.

Carl

De kommende uger vil en ny bus trille ud på landevejene i det sydvestjyske. Om bord er et par venlige sygeplejersker, fem brikse og en masse udstyr, som man normalt kun finder på et sygehus.

2. januar blev den nye blodbus nemlig indviet – en bus, som ved hjælp af en bevilling fra regionsrådet på 4,2 mio. kr., fremover skal køre rundt i Syddanmark og ”indsamle” blod fra velvillige donorer. Man kan sige, at i stedet for at donorerne komme til tappestedet, kommer tappestedet nu til donorerne.

Jeg var selv den første til at lægge mig på briksen i bussen, og det var – ud over det lille stik – en god oplevelse i et afslappet miljø med professionelle mennesker. Derfor håber jeg, at mange sydvestjyske borgere vil benytte lejligheden til at kigge forbi bussen, når den fremover slår dørene op i byer som Ølgod, Brørup og Nørre Nebel.

Baggrunden for den nye mobile tappeenhed er den nye sygehusstruktur. Der er blevet længere til tappestederne for mange, og det kan betyde, at det bliver for besværligt og for bekosteligt at være donor. For at komme den udvikling i møde har vi med blodbussen tænkt utraditionelt og opfindsomt, så det faktisk bliver nemmere at komme frem til tappestedet.

Derfor tror og håber jeg også, at vi vil se flere donerer i den kommende tid. Vi har stor brug for blod på alle regionens sygehuse, og nu er der blevet færre undskyldninger for at lade være! Jeg er sikker på, at jeg selv som bloddonor kommer til at sætte pris på den nye fleksibilitet, som den mobile tappeenhed giver.

Carl

PS. Hvis du vil vide mere om, hvornår blodbussen stopper i din by, kan du finde steder og datoer på hjemmesiden www.bloddonorsvs.dk.

Forleden var jeg til borgermøde i Hviding om byens sygehusbygninger. Sygehuset lukker efter 90 år som psykiatrisk sygehus og funktionerne samles i Esbjerg ved udgangen af 2013. Og hvad skal der så ske med bygningerne?

Region Syddanmark har en naturlig interesse i, sammen med Esbjerg Kommune, at skabe en positiv vækst og udvikling i byen. Der er ingen, der kan have glæde af, at bygninger står tomme og mørke hen. Derfor skal vi have skabt en god proces, hvor vi får alle ideer på bordet og hvor vi sammen kan skabe nye aktiviteter i bygningerne. Det er der mange fordele og gode fremtidsperspektiver ved – kulturelle, historiske, lokale, samfundsmæssige og erhvervsmæssige.

Vi har flere gode eksempler på, hvordan det kan gøres. Det gamle sygehus i Brørup er et af dem. Her har vi skabt et nyt Sundhedscenter med regionale, kommunale og private sundhedstilbud til borgerne i nærmiljøet. Med omkring 140 arbejdspladser.

Mere end 130 borgere – cirka hver tiende borger i Egebæk-Hviding – var mødt frem. De har selvfølgelig en naturlig interesse i at høre, hvad der skal ske med byen og dens udvikling. Flere ideer var oppe at vende: Hotel, kurbad, højskole og restaurant var nogle af dem.

Indenfor to år skal vi have fundet de bedste ideer og mulige investorer til at overtage bygningerne. Alle er velkomne til at byde ind med ideer til den fremtidige anvendelse på hjemmesiden www.lysivinduerne.dk/hviding. Her er der også mulighed for at følge med i processen.

Carl