De fleste af os går efterhånden rundt med en smartphone i lommen, hvor vi kan finde information om rejsetider, læse nyheder eller tjekke mails. Men hvorfor ikke også lynhurtigt kunne se, hvor den nærmeste skadestue ligger, og hvor lang ventetiden er?

Det spørgsmål stillede vi os selv i Region Syddanmark for godt fire måneder siden. Og siden har vi arbejdet hårdt for at gøre den gode idé til virkelighed. Løsningen er blevet app’en Akuthjælp, som fra 10. januar kan downloades via App Store eller Android Market.

Det er blevet en rigtig flot app, hvor designet og funktionaliteten er i top. Samtidig har vi udviklet et system, hvor vores dygtige medarbejdere rundt omkring på skadestuerne fremover sørger for at opdatere ventelisterne som en del af deres daglige arbejde.

Jeg synes, at vi kan være stolte af det store udviklingsarbejde, som app’en er et resultat af.

For det første giver app’en syddanske patienter hurtig, grundig og opdateret information om, hvor de skal henvende sig i tilfælde af akut opstået sygdom og skader. Det er en service, som, jeg er sikker på, kommer til at gøre en stor forskel for folk, når de står i en akut situation og har brug for et hurtigt overblik.

For det andet er det vores håb, at det overblik, som app’en giver, får flere borgere til at benytte vores gode skadeklinikker, hvor man kan få hjælp til mindre skader. På den måde kan vi aflaste de større skadestuer og forhåbentlig opnå en generelt kortere ventetid i regionen.

Sidst, men ikke mindst, skal vi ikke være kede af, at vi i Region Syddanmark er de første til at lancere en sådan app med ventetider. Det viser, at initiativ, udvikling og gode idéer ikke kun hører hovedstaden til. Det viser, at Syddanmark er med helt fremme i feltet, når det gælder innovation i sundhedssektoren.

Derfor hjælper vi selvfølgelig gerne andre regioner, hvis de skulle få lyst til at gøre vores gode eksempel efter. Jeg håber, at vi med tiden får hele Danmark med i en fælles app, så borgerne altid har den nyeste information om deres sundhedsvæsen lige ved hånden.

Carl

De kommende uger vil en ny bus trille ud på landevejene i det sydvestjyske. Om bord er et par venlige sygeplejersker, fem brikse og en masse udstyr, som man normalt kun finder på et sygehus.

2. januar blev den nye blodbus nemlig indviet – en bus, som ved hjælp af en bevilling fra regionsrådet på 4,2 mio. kr., fremover skal køre rundt i Syddanmark og ”indsamle” blod fra velvillige donorer. Man kan sige, at i stedet for at donorerne komme til tappestedet, kommer tappestedet nu til donorerne.

Jeg var selv den første til at lægge mig på briksen i bussen, og det var – ud over det lille stik – en god oplevelse i et afslappet miljø med professionelle mennesker. Derfor håber jeg, at mange sydvestjyske borgere vil benytte lejligheden til at kigge forbi bussen, når den fremover slår dørene op i byer som Ølgod, Brørup og Nørre Nebel.

Baggrunden for den nye mobile tappeenhed er den nye sygehusstruktur. Der er blevet længere til tappestederne for mange, og det kan betyde, at det bliver for besværligt og for bekosteligt at være donor. For at komme den udvikling i møde har vi med blodbussen tænkt utraditionelt og opfindsomt, så det faktisk bliver nemmere at komme frem til tappestedet.

Derfor tror og håber jeg også, at vi vil se flere donerer i den kommende tid. Vi har stor brug for blod på alle regionens sygehuse, og nu er der blevet færre undskyldninger for at lade være! Jeg er sikker på, at jeg selv som bloddonor kommer til at sætte pris på den nye fleksibilitet, som den mobile tappeenhed giver.

Carl

PS. Hvis du vil vide mere om, hvornår blodbussen stopper i din by, kan du finde steder og datoer på hjemmesiden www.bloddonorsvs.dk.

Forleden var jeg til borgermøde i Hviding om byens sygehusbygninger. Sygehuset lukker efter 90 år som psykiatrisk sygehus og funktionerne samles i Esbjerg ved udgangen af 2013. Og hvad skal der så ske med bygningerne?

Region Syddanmark har en naturlig interesse i, sammen med Esbjerg Kommune, at skabe en positiv vækst og udvikling i byen. Der er ingen, der kan have glæde af, at bygninger står tomme og mørke hen. Derfor skal vi have skabt en god proces, hvor vi får alle ideer på bordet og hvor vi sammen kan skabe nye aktiviteter i bygningerne. Det er der mange fordele og gode fremtidsperspektiver ved – kulturelle, historiske, lokale, samfundsmæssige og erhvervsmæssige.

Vi har flere gode eksempler på, hvordan det kan gøres. Det gamle sygehus i Brørup er et af dem. Her har vi skabt et nyt Sundhedscenter med regionale, kommunale og private sundhedstilbud til borgerne i nærmiljøet. Med omkring 140 arbejdspladser.

Mere end 130 borgere – cirka hver tiende borger i Egebæk-Hviding – var mødt frem. De har selvfølgelig en naturlig interesse i at høre, hvad der skal ske med byen og dens udvikling. Flere ideer var oppe at vende: Hotel, kurbad, højskole og restaurant var nogle af dem.

Indenfor to år skal vi have fundet de bedste ideer og mulige investorer til at overtage bygningerne. Alle er velkomne til at byde ind med ideer til den fremtidige anvendelse på hjemmesiden www.lysivinduerne.dk/hviding. Her er der også mulighed for at følge med i processen.

Carl

Forleden blev den endelige kontrakt om byggeriet af det nye supersygehus i Odense skrevet under af Region Syddanmark og konsortiet Medic OUH. Konsortiet skal levere tegninger og stå for planlægningen af det nye universitetshospital, der bliver det største helt nye sygehus i Danmark til 6,3 mia. kroner – og det største byggeprojekt nogensinde i Region Syddanmark.

Kontrakten blev skrevet under i de nye lokaler på Odense Havn, hvor bygherre, bygherrerådgiver og totalrådgiver sidder sammen. Her skal de i tæt samarbejde realisere vores vision om et internationalt sundhedsfyrtårn, hvor sundhed, forskning, faglighed og velfærdsteknologiske løsninger går hånd i hånd.

Vi vil skabe et system, hvor patienten er hædersgæsten: Et system, der er indrettet efter patientens ønske, og ikke omvendt. Det er et projekt, som vi i regionsrådet går 100 procent ind for. Vi vil nemlig det her projekt, og der er ingen debat, der kan rokke ved den beslutning.

Nyt OUH bliver bygget mellem Syddansk Universitet og motorvejen og skal erstatte det nuværende Odense Universitetshospital. Første spadestik tages i 2015, og efter planen tages Nyt OUH i brug i 2018-2021.

Carl

Læs mere her

Region Syddanmark planlægger en ny retspsykiatri i Middelfart, og forleden havde vi inviteret til borgermøde, hvor interesserede kunne høre mere om visionerne med det nye byggeri.

Som den første region vil vi samle retspsykiatri et sted. Det gør vi for at skabe bedre rammer for forskning, for at styrke det faglige miljø, og for at skabe forhold, der gør, at patienterne føler, at de er i behandling. Det er ikke kriminelle, der skal spærres inde. Det er syge mennesker, som vi skal have gjort raske.

Den nye retspsykiatri bliver blandt andet bygget op omkring undersøgelser, der viser, at flugtforsøg forebygges ved, at patienterne får et tilhørsforhold til personalet og afdelingen. Derfor vil der blive lagt vægt på de gode relationer mellem medarbejdere og patienter, og der vil være mulighed for varierede aktiviteter, blandt andet i form af voksenundervisning, træningskøkken og sportshal.

Selvfølgelig er vi også nødt til at sikre med hegn, overvågning og en vis form for kontrol, for der er patienter, som vi for alt i verden skal sørge for, ikke stikker af. Det skal borgerne på den anden side af hegnet have vished for og kunne føle sig trygge ved. Det er vores ansvar at sikre, at patienten bliver på afdelingen og modtager den nødvendige behandling. Det skylder vi både patienten og det omgivende samfund. Men fokus bliver på behandling, ikke kun på hegn.

Den nye retspsykiatri bliver samlet i Middelfart fra 2013.

Carl

Læs mere

”Du tager ansvar for din sundhed, sammen tager vi hånd om din sygdom”.

Sådan er ordlyden på Region Syddanmarks nye vision, som regionsrådet netop har godkendt.

Visionen indikerer, at borgernes sundhed og helbred er et fælles anliggende for både borgeren og sundhedsvæsenet, og for at opnå bedst mulig sundhed er det nødvendigt, at syddanskerne passer på sig selv og tager ansvar for deres eget helbred. Den bedste sygdomsbehandling skabes i et tæt samarbejde mellem patienten og sundhedsvæsenet.

Visionen er et resultat af næsten to års arbejde med indsamling af input fra borgere, samarbejdspartnere og medarbejdere i Region Syddanmark. Regionen sendte blandt andet en såkaldt sundhedskaravane afsted, hvor flere regionsrådspolitikere var rundt og talte med et bredt udsnit af regionens borgere. Her blev vi politikere mødt af stor forståelse for udfordringerne i sundhedsvæsenet og en stor villighed til at tage mere ansvar.

Det er udfordringer som stigende udgifter på sundhedsområdet og en stigning i antallet af danskere med livsstilssygdomme, der gør, at vi er nødt til at løfte i flok. Hvis vi fortsat skal kunne holde vores høje serviceniveau og sikre syddanskernes helbred, så kræver det en indsats – ikke kun fra medarbejderne, også fra borgerne. Det er et fælles anliggende. Et fælles ansvar, vi har.

Carl

Bumletog mellem Danmarks næststørste og femtestørste by. Forskelsbehandling af passagerne. IC4-toge der ikke kan køre.

I sidste uge fik jeg nok af DSB og krævede udlicitering af strækningen mellem Esbjerg og Aarhus, så vi da i det mindste om et par år kan se frem til hurtige, moderne tog.

DSB kan tydeligvis ikke løfte opgaven. Problemerne med IC4-togene er efterhånden 11 år gamle, og det er intet, der tyder på, at de vil blive løst i en overskuelig fremtid.
Det er også et faktum, at vi alle er med til at betale for servicevognenes svimlende underskud, selv om de kun ruller på strækningen mellem Aarhus/Trekantområdet og København. Ligesom vi alle kommer til at betale for fadæsen omkring Øresundstogene.

Da jeg gav udtryk for min forargelse i Politiken over, at der nu skal køre veterantog fra 1978 på skinnerne mellem Esbjerg og Aarhus, svarede DSB’s vicedirektør, Ove Dahl Kristensen, at det skam kun var en midlertidig løsning.

Citat:

”IC4 er på vej. Det er et moderne tog, og kunderne vil ikke få de mest fejlbehæftede, som Carl Holst skriver.”

Citat slut.

Nu er IC4-togene igen parkeret i garagen – denne gang med bremseproblemer som end ikke var omtalt som et problem i den nyligt offentliggjorte Atkins-rapport om IC4-togene.

Mit spørgsmål er så bare: Hvis IC4-togene er løsningen – hvorfor kører de så ikke?

Carl

DSB vil indsætte gamle pensionerede MR-tog på strækningen mellem Esbjerg og Aarhus. Begrundelsen er, at der mangler tog over hele landet på grund af indkøbsfadæsen med IC4-togene. Det betyder, at rejsetiden mellem Esbjerg og Aarhus vil stige med ca. 25 minutter og i nogle tilfælde blive op til tre timer.

Vi er mange, der har kæmpet længe for hurtige tog mellem de største danske byer i form af den såkaldte timemodel, som stiler efter en times rejsetid mellem eksempelvis Aarhus-Odense og Odense-Esbjerg. Det er den eneste vej til at gøre den kollektive trafik mere attraktiv. Men nu er DSB ved at gøre det modsatte. De vil give os dårligere service til samme pris. Kan det virkelig passe, at vi skal køre med veterantog i Vestjylland, fordi DSB har købt fejlbehæftede IC4-tog?

Vi taler så meget om, at vi skal have danskerne til at tage de offentlige transportmidler i stedet for bilen. Men jeg er bange for, at det her vil få flere til at vælge netop bilen, for bliver det her til virkelighed, vil man kunne komme langt hurtigere frem med bil end med tog. Det er ikke rimeligt, at man som borger i Udkantsdanmark må stille sig tilfreds med dårligt materiel, dårlig service og markant længere rejsetider. Det er et tilbageskridt af dimensioner – også når vi taler trafikproblemer på vejene og miljøhensyn.

Hvis DSB ikke magter opgaven, så må man finde en anden løsning og overdrage opgaven til andre, som magter den. Når vi i regionen eksempelvis udliciterer busdriften, stiller vi krav til vognmændene om, at busserne skal være nye. Det burde man også gøre i forhold til DSB eller finde en anden operatør. I sidste ende er det regeringens ansvar, at passagerne i Danmark ikke forskelsbehandles, og jeg håber, at det er en opgave, som den nye transportminister tager alvorligt og får løst.

Carl

Regionsrådet har netop godkendt et byggeprogram for nyt psykiatrisygehus i Aabenraa. Psykiatrisygehuset var oprindeligt planlagt til at stå færdigt i 2018. Det lykkedes os imidlertid at finde penge gennem vores 2010-Vækstplan, så vi har kunnet fremrykke projektet. Det betyder, at byggeriet nu står færdigt i 2014 – enkelte funktioner allerede i 2013.

Det er glædeligt, fordi det kommer patienter og medarbejdere til gode, og fordi det samtidig sætter gang i byggebranchen. Dermed er vi med til at skabe vækst og flere arbejdspladser.

Byggeriet vil samle psykiatriske funktioner fra Augustenborg og Haderslev samt børne- og ungdomspsykiatriske senge fra Kolding. Samtidig vil psykiatrien blive integreret med det nuværende sygehus i Aabenraa. Psykiatrien integreres i den fælles akutmodtagelse (FAM), så borgerne sikres én indgang til akutbehandling. På den måde sikrer vi, at borgerne tilses af eksperter med det samme og hurtigst muligt får en diagnose.

Det er netop vigtigt for hurtig og kvalificeret behandling, at funktioner ligger så tæt på hinanden som muligt, så patienterne hurtigt kan sendes videre til andre afdelinger, og der hurtigt kan trækkes på andre specialer og kompetencer. Samtidig fremtidssikrer vi sygehuset ved netop at samle specialerne ét sted.

Nærheden betyder meget for behandlingen, effektiviteten og samarbejdet. Det er blandt andet også derfor, at vi bygger det nye Universitetshospital i Odense tæt sammen med Syddansk Universitet – fordi det kan skabe synergi i forhold til blandt andet forskning. Og det er derfor, at vi også fastholder, at det kommende psykiatrisygehus i Vejle bør bygges så tæt som muligt på det nuværende sygehus.

Carl

Læs mere om det nye psykiatrisygehus i Aabenraa